• Tlf: 31 65 19 17 eller 27 43 00 86

Gran til æresport

Æresport til bryllupper

Æresporte er en ældgammel tradition i forbindelse med bryllup. Familie, venner og naboer samles dagen før et bryllup og pynter brudeparrets hoveddør. Sagnet fortæller, at brudeparret ikke må gå gennem æreporten før de er blevet viet i kirken eller på rådhuset.

En æresport bliver ofte lavet på en træramme, men en æresport kan også sagtens laves på tov eller et jernskelet. Du binder granet tæt omkring rammen eller tovet. Pynt med blomster. Om sommeren kan det være en god idé, at vente med, at sætte blomster på til om morgenen, så I får en flot og frisk æresport til brudeparret.

Her hos Mosegaarden sælger vi gran til æresporte af den bedste kvalitet. Mål døren op, så I kender størrelsen på æresporten. På den måde kan vi også hjælpe jer med, at vurdere hvor meget gran I skal bruge til æresporten.

Vores gran til æresporte er fældet og klippet i vores store plantage. Granet er Normannsgran og er af højeste kvalitet. Normannsgran er mere holdbart, har en flot farve og giver det bedste resultat til en æresport. Vi anbefaler, at I medbringer en trailer til jeres gran til æresporten.

 

Priser.: kr. 250,- for frisk gran til almindelig dørmål 2 m i højde x 1 m i bredde. Hvis du har døre/porte i andre mål, så finder vi en pris til det. Vi sælger desuden også bindetråd. 

Granet kan med fordel afhentes her på Mosegaarden efter nærmere aftale.

 

Sådan binder du en æresport.

Er det første gang I skal binde en æresport, så har vi her lavet en lille guide til hvordan du binder en æresport. Det er ofte en fordel, hvis I er flere til, at lave æresporten og at I laver en klar arbejdsfordeling. F.eks. 1 til klippe granet til æresporten, 1 til at binde og 1 til at give det videre. Er I flere kan nogle gå i gang med, at gøre pynten klar til æresporten og flere kan binde gran på tovet eller stativet, hvis I starter i hver jeres side.

  1. Klip granet til æresporten i en længde af 20-30 cm.
  2. Start altid på midten af stativet eller torvet med, at fastgøre metaltråd/ståltråd.
  3. Sno metaltråden omkring stativet et par gange.
  4. Læg nu gran på stativet og fastgør det med metaltråden.
  5. Læg næste stykke gran under det første stykke gran og fastgør det.
  6. Fortsæt med at fastgøre gran til stativet ca. en meter op eller ned og afslut med en knude.
  7. Gentag fra punkt 3 og fortsæt til I har en smuk æresport af gran.