Julestue på Mosegaarden
Find alt hvad I skal bruge til jul i vores hyggelige julestue på Mosegaarden
Besøg Julestuen på Mosegaarden, hvor I kan købe vores lokalt fremstillede smukke juledekorationer, udført af Magdelena her på gården, nisser, julepynt, julebelysning, hjemmestrikkede nissehuer og mange andre ting. For mange er besøget i Julestuen en begivenhed i sig selv, da man nemt bliver opslugt af de mange ting og den flotte indretning. Vi tager ofte på verdens største julemesse i Frankfurt “Christmas World” for at lade og inspirere og være med på de nyeste trends.
Her er der garanti for masser af julestemning og hygge for hele familien.
Det er også i Julestuen, at vores søde personale altid står klar med en gratis slikpose til børnene. Her har vi også indrettet en sjov jule-foto event, nemlig fotografering i Julemandens Kane eller med søde Rudolf. Kanen har tidligere været i rigtigt brug på Bornholm.
I forbindelse med Julestuen har vi også et stort udvalg i pyntegrønt, adventskranse og mindre juletræer i potter.
Juledekorationer
Vores dekorationer er alle helt unikke – ikke to er ens. Lige fra kalenderlysdekorationer, adventskranse samt dekorationer m 1-4 lys i.
Nogle er fremstillet med en bund af bark, andre på en træskive – begge fra vores træer i juletræsplantagen.
Alle er håndlavet af vores dygtige og søde florist Magdalena, som står og laver dem i vores Lade. Hun gør sig umage med hver enkelt dekoration, så den får sit helt eget udtryk. Magdalena benytter primært naturmaterialer i sine dekorationer, og en del af det finder hun i vores plantage og have.
Så hvis du mangler en værtindegave som andre helt sikkert ikke kommer med, eller hvis du bare vil forkæle dig selv og dem, du holder af, så kan du her finde den rette dekoration.
Åbningstider i Julestuen på Mosegaarden
14. november – 23. december
Hverdage: 10.00 – 17.00
Lør. og søn.: 10.00 – 16.00















